Husfårekylling

Hvad er en husfårekylling?

Husfårekyllingen (Acheta domestica) stammer oprindeligt fra det sydøstlige Asien. De er med tiden kommet til Europa, men da de kræver et varmt klima, er de ikke helt til at finde ude i den danske natur. Det er dog muligt at kunne finde dem i bygninger, da de her kan overleve vores koldere klima.

De kan blive op til 2 cm lange og er gråbrune med sorte aftegninger på hoved og bryst. De er nært beslægtede med græshoppen og kan ligesom dem spille ved at gnide sine vinger mod hinanden. Dette laver lyden af en pippende kylling, hvoraf fårekyllingen har fået sit danske navn.

I Kina er den et symbol på lykke og har i flere århundreder været et kæledyr, der er yndet for deres sang. Fårekyllinger har også været brugt til kampe, hvor man lavede væddemål om kampens resultat.

Livscyklus

Husfårekyllingen har en kort levetid på 2-3 måneder og går igennem tre livsstadier i den tid: æg, nymfe og fuldvoksen.

Parringen starter ved at hannen gnider sine vinger mod hinanden for at tiltrække hunner. Efter parringen vil hunnen gennem resten af sit liv, lægge mellem 100-200 æg i alt. Æggene vil hun grave ned i fugtig jord, sand eller lignende, og afhængig af klima og temperatur, bliver æggene udklækket 7-14 dage senere.

En nymfe, som ligner en lille version af husfårekyllingen, vil kravle mod overfladen og der begynde at spise organisk materiale. Gennem dens tid som nymfe vil den skifte ham 8-10 gange, indtil den er på størrelse med en fuldvoksen fårekylling. Dette vil tage 4-5 uger.

Dens vinger er ikke dannet ved udklækningen, men begynder at blive udviklet efter en måneds tid. Når den er fuldvoksen, er vingerne brugbare og derfra har den kun to mål i livet: at spise og parre sig. Herefter starter cyklussen forfra.

Som fuldvoksne husfårekyllinger har de størst næringsværdi og det er her de bliver høstet hos os.