Græshopper

Hvad er græshopper?

Der er en meget stor chance for, at du i løbet af dit liv har mødt en græshoppe ude i haven eller skoven. Græshoppen er almindelig i det meste af verden og samlet set er der over 20.000 forskellige arter. I Danmark har vi 32 af dem.

Den spiselige art vi sælger, er den almindelige vandregræshoppe (Locusta migratoria) som hører til i Asien, Afrika, Australien og New Zealand. Grundet dens behov for et varmt klima og temperaturer på mindst 21oC, er den sjælden på vores breddegrader. Den kan dog findes i det sydlige Europa, men er ikke så almindelig.

Græshopper er kendt som en af de ti plager fra Egypten, hvor de i enorme sværme spiste alle egypternes afgrøder. I virkeligheden er det et kendt fænomen og kaldes for græshoppeplagen. Når de går sammen i meget store flokke, kan de nemt ødelægge alt for mennesker.

Livscyklus

Den almindelige vandregræshoppe kræver et varmt klima for at kunne yngle. Når temperaturen når op på over 21oC sker parringen. Hunnen vil herefter grave sine æg ned i jorden. Den kan lægge 15-100 æg per gang, og kan i løbet af parringssæsonen gøre det 2-7 gange.

Efter 10-24 dage udklækkes ægget og en nymfe kravler ud. Den ligner en miniature udgave af den voksne græshoppe. Nymfens udvikling tager mellem 26 og 61 dage, hvor den går gennem 5-6 hamskiftninger. Som fuldvoksen græshoppe vil den havde en længde på mellem 30 og 54 mm.

Hos os høster vi græshopperne når de er fuldvoksne og har en god, ideel længde og dermed smag.


Acceptér

Denne side bruger cookies for at forbedre din købsoplevelse. Læs mere her